Christiania, fra brændeovne til Danmarks mest avancerede fjernvarmeanlæg

0

Du skal ikke mere end 5 år tilbage i tiden før den primære varmekilde til de 900 indbyggere på Christiania var brændeovne. Har man fulgt lidt med i debatten indenfor brændeovne vil man vide at de er en af de store forureningskilder i energiforsyningen og et af de steder hvor udviklingen går meget langsomt. Alternativerne har nemlig ofte være langt dyre, men det har projektet nabovarme på Christiania forsøgt at lave om på.

Projektet har i dag udbredt på over halvdelen af alle beboere på Staden og det forventes at flere kobler sig på i fremtiden. Det hele er bygge op omkring en række små decentrale varmeværker der bruger træpiller til at fyrre med og hvor mere end 350 sensorer rundt i netværket hjælper med at gøre det intelligent.

Digitalisering af varme

Fjernvarme er en af de sektorer der altid har været gammeldags og tunge. I mange år skulle man selv aflæse måleren, noget der kun lige er begyndt at blive digitaliseret igennem de sidste 5 år. Men varmeforbruget, det får du stadig blot en årlig regning på og måden det styres på har været ens de sidste mange år.

På Christiania har de bygget en digital løsning fra bunden af hvor folk tanker penge op på deres varmekonto, de kan så selv bestemme om det skal være 100,- eller mere. Målingen af varmeforbruget sker hvert minut og de kan selv følge med i det online og se deres konto.

Vil de om sommeren f.eks. gerne have lukket helt for varmen skal man bare lade kontoen løbe i nul, hvorefter en ventil automatisk lukker for varmen og giver besked. Man kunne også forestille sig at der kommer en funktion til at lukke for varmen hvis temperaturen udenfor er over xx grader og lignende.

Det handler nemlig om data og at forbrugerne har magten over deres data, noget vi ikke tidligere har set i varmesektoren. Lad os prøve at dykke ned i hvor let det egentligt var at digitalisere dette.

Mellemtrinnet inden vedvarende energi overtager

Taler man med projektgruppen på Christiania fortæller de at en vigtig del af projektet har været at holde prisen nede. De ser det nemlig som en primitiv og midlertidig løsning, indtil de kan lave en løsning der ikke er afhængig af træpiller. En af mulighederne kunne være en kombination af varmepumper, vind, sol og store energilagre. Teknologien er dog ikke helt moden og derfor begyndte de at se sig om efter en løsning der kunne begynde at fjerne nogle af de gamle brændeovne og være med til at udrulle den infrastruktur de også senere skal bruge hos borgerne.

Faktisk er de fleste af Kamstrup målerne købt igennem DBA og pillefyrrene er ombygget fra gamle oliefyr af mærket Viessmann og også købt brugt.

Det system er i sig selv ikke digitalt, men kunne tale med andre systemer igennem en IR port. Det har projektgruppen udnyttet til fulde ved at bygge et lille system der sidder hos hver kunde og som kan sende oplysninger frem og tilbage til hovedserverne.

Det hele er bygge op omkring en wifi-mesh teknologi hvor hver enhed ud over at kunne lukke ventilen og aflæse oplysninger fra sensoren, også kan modtage beskeder fra andre enheder og sende dem videre hen imod de enheder der er koblet direkte til serverne.

Næste skridt, elforsyningen

En ting man ikke kan sige om borgerne på Christiania er at de mangler visioner. For efter at de har opbygget et fjernvarmesystem på rekordtid og til rekordbudget, som samlet set bruger over 400 ton træpiller om året, så er næste projekt for gruppen at gøre det samme for elforsyningen.

Elforsyningen på Christiania har altid været præget af gør-det-selv løsninger og det vil projektgruppen nu sørge for bliver moderniseret. De vil overføre tank-op konceptet fra fjernvarmen til elforsyningen og har også her de samme visioner om grøn energi. Visioner der kan vise sig at blive realistiske tidligere end forventet, der er nemlig begyndt at dukke flere og flere solceller op rundt omkring på fristaden i de sidste par år.

Der er også i forvejen en række store bygninger som udgør gode steder at opsætte solceller i stor skala, hvis man er klar til at omdanne energiforsyningen helt. Det skal dog nok kombineres med andre energityper før det kan blive en bæredygtig energikilde, uden at opbevaringen ville være for stor en del af projektet.

Tilbage er kun at sige stort held og lykke til projektgruppen på staden. Med den arbejdsmoral er vi sikre på at projektet nok skal lykkedes.

Share.

About Author

Leave A Reply