En blanding af det praktiske og stilrene

0

Når man indretter sin bolig, vil de fleste gerne have en god blanding af det praktiske og det stilrene. Selvom man måske prøver at holde det minimalistisk, skal man trods alt opbevare nogle ting. En lille reol er en nem løsning, da den ikke fylder noget, men har plads til, at man kan stille ting på. 

En lille reol til sko

I en smal gang, som der er i de fleste lejligheder, kan det knibe med pladsen. Dette mærkes især, når det handler om opbevaring, for selvom man prøver at pakke alt rodet væk, kan man ikke komme udenom, at man trods alt har ting, man skal have opbevaret på den ene eller den anden måde. Nogle ting ville være rodet at have til at stå fremme, hvorimod andre ting kunne fungere som en detalje i indretningen. De fleste mennesker har flere end et par sko, og især hvis man bor flere sammen, er det et element, der kan fylde og mangle plads. I en gang betyder det måske ikke så meget, at man bare stiller skoene på en lille reol uden at det ser alt for organiseret ud. Derimod kan man også sagtens anskaffe sig en lille og åben reol, som man kan have på sit værelse eller et andet rum, hvor man kan stille de lidt mere festlige og elegante sko, som sagtens kan vises frem på en pæn måde. 

En stor reol i stuen

Hvis hjemmet har en stor, hvid endevæg, kan denne sommetider godt være en smule kedelig og trist at kigge på. For at pifte den op, kan man købe en stor reol, der kan fylde hele det tomme område. Det er en nem måde at pifte rummet op på. Det kan både være udfordrende, men også fuldende en stil enormt at dekorere sin reol. Dette er en opgave i sig selv at udnytte hele funktionen og bruge hylden til både de praktiske dimser, der skal have en plads, men også til de udelukkende stilfulde designs. Især hvis man er en læsehest og går meget op i at beholde og have sine bøger synlige, kan man passende fylde alle hylderne ud med de bøger, man igennem tiden har læst. Selvom at bøger er i alle former og ser ud på mange forskellige måder, kan man sagtens koordinere dem efter farve og størrelse, så de kommer til at spille godt sammen med resten af stilen og også kommer til at skabe en beroligende effekt i rummet. 

En reol i køkkenet

Når man færdes i et køkken og bruger tiden på madlavning, kan man ikke undgå at bemærke, hvor mange forskellige remedier, man egentlig behøver for at kunne kokkerere alt det, man vil. Det er bare ikke altid, at der er plads til alle disse redskaber i de få skabe og skuffer, køkkenet måtte bestå af. Her er en smart løsning altså at købe en reol, der passer til køkkenets form og størrelse. På denne reol kan man sætte de ting, man helst vil vise frem, og resten kan gemmes i skuffer og skabe. Ofte er det alle produkterne, der fylder i et køkken, såsom morgenmad og basisvarer som pasta og ris. Hvis man finder beholdere og skifter dem ud med emballage, giver det et godt touch til at skabe et mere stilfuldt og ordentligt køkken, fremfor at man bliver stresset over alle de forstyrrende og rodede elementer. 

 

 

Share.

Leave A Reply