Hop med på den grønne bølge med en økologisk måltidskasse

0

I en travl og stresset hverdag kan det være svært at sætte god til af til at købe ind og finde på noget lækkert at spise. Ender du, som mange andre, tit med at lave noget hurtigmad uden at fundere videre over, hvad du egentlig indtager? Heldigvis findes der en løsning på dette.

Med en økologisk måltidskasse får du sendt en madkasse til døren, som består udelukkende af økologiske varer. Du får mad til flere dage med en økologisk måltidskasse, og tit medfølger der også nogle lækre opskrifter, du kan kokkerere efter. Læs mere om de økologiske måltidskasser herunder.

Der er noget om budskabet: du er, hvad du spiser

Hvis du tænker: hvorfor skal jeg egentlig spise økologisk, hvad gavner det mig? Dette kan besvares ganske kort med det gamle budskab om, at du er, hvad du spiser.

I dag spiser vi rigtig meget forarbejdet mad – dvs. købemad, som vi ikke selv har lavet fra bunden. Der indgår en masse tilsætningsstoffer i al denne forarbejdede mad, og det er sjældent noget, der gavner kroppen og giver det rette tilskud af vitaminer og mineraler. Derfor kan du med god grund gå over til at spise mere økologisk.

Det, vi spiser, påvirker også vores humør og energiniveau. En sund og varieret kost vil nemlig medføre et større overskud og et mere stabilt energiniveau. Du vil kort fortalt både kunne mærke og se en forskel, hvis du går over til at spise overvejende økologisk.

Gør det let for dig selv med en økologisk måltidskasse

Der er ingen grund til at gøre økologisk madlavning mere kompliceret, end det er. For det kan nemlig kræve en stor indsats at skulle planlægge måltider flere dage frem og købe stort ind. Derfor sparer du en masse tid ved at købe en økologisk måltidskasse.

De økologiske måltidskasser kan bestå af mange forskellige bestanddele, og du kan f.eks. lære nye grøntsager at kende, som du ikke kendte til før. På denne måde vil du kunne sammenstykke mange forskellige retter, som du ellers ikke havde kendskab til før.

Du kan bestille en økologisk måltidskasse blot en enkelt gang og lade dig inspirere, hvis det er fordi, du fx mangler nogle konkrete opskrifter eller eksempler på økologiske sammensætninger. Men hvis du gerne vil begynde at spise mere økologisk generelt, men ikke har tiden til at købe ind, er en økologisk måltidskasse en fantastisk let måde at sammensætte en sund kost på.

Når årstiderne skifter, gør måltidskassen også

Nogle grøntsager peaker i forskellige sæsoner. Fx er efteråret kendt for at være natskyggefrugternes højtid såsom græskar. En økologisk madkasse er som regel dyrket lokalt og passer derfor til den sæson, vi er i.

Et økologisk valg er også et grønt valg

Økologiske varer er dyrket under ordentlige forhold, fx uden sprøjtegifte. Derfor er et tilvalg af økologiske madvarer også et grønt valg. Du støtter nemlig en økologisk og dermed mere bæredygtig produktion, når du køber og spiser økologisk.

Share.

Leave A Reply