Så blev det vores tur til nyt tag – endelig!

0

Min hustru og jeg købte et hus for fem år siden, og allerede dengang vidste vi godt at taget havde en udløbstid indenfor en nær fremtid. 

Vi vidste derfor, at vi indenfor en kort tidsperiode fra indflytning skulle have nyt tag. Derfor har vi de sidste år skrabet en stor opsparing sammen til netop dette. Vi har endda sparet lidt mere sammen end vi forventer at bruge, og det skyldes, at jeg for kort tid siden opdagede, at der formentlig er nogle utætheder på vores loft. Derfor er jeg forberedt på, at det er den helt store tur vores tag skal have. Vores hus har et klassisk saddeltag, som er hvor taget mødes i rygning med ens hælding. Dette kunne man selvfølgelig sagtens udfordre nu, hvor taget alligevel skal skiftes, men jeg – i fællesskab med min hustru selvfølgelig – har besluttet, at det ville være synd at gå ind og rode for meget ved huset oprindelige arkitektoniske stil. Og for at sige det som det er, er jeg også super bange for, at det kunne komme til at ligne et af de nye typehuse, som man ser alle steder. Jeg synes ældre huse har noget forskellighed og noget charme, og det vil jeg meget gerne bibeholde. 

Det er et klassisk tegltag vi har, og det tænker jeg egentlig vi skal have igen – dog har vi talt om at udfordre det lidt på farven og få et helt sort tag. Vores hus er i en knækket hvid farve, og jeg har en forestilling om, at de sorte tegl vil være super fede til, og lige løfte huset og gøre det mere moderne uden at det mister sin charme. 

Jeg har undersøgt mulighederne og fundet ud af, at der findes mange farver og udformning indenfor tegltagsten, og derfor har vi været ude og kigge på lidt forskelligt for at være helt sikre. Derudover er jeg meget begejstret for dets lange holdbarhed, som jeg kan læse mig frem til har det en levetid på 50 til 75 år, og det er super tiltalende, så skal vi i hvert fald ikke, i vores tid i det hus, tænke over at skifte tag igen. Projektet er så småt gået i gang, og jeg glæder mig allerede helt vildt til at se det færdige resultat, da det allerede tegner rigtig godt! 

Share.

Leave A Reply