Spis klimavenligt

0

Vi er alle klar over, at vi bliver nødt til at ændre vores vaner, hvis vi skal gøre noget ved klimaforandringerne. Men hvilke vaner er det egentlig det handler om, og gør det overhovedet nogen forskel? Svaret er flertydigt, men hvis alle rammes af apati, sker der i hvert fald intet. Et godt sted at starte, kunne derfor være kosten. Selvom det kan virke besværligt at pille ved noget så fundamentalt i hverdagen, så er det også et af de steder, hvor man kan have den største indflydelse og sågar få lækker mad i maven, mens man gør det. Klimavenlig mad er nemlig ikke nødvendigvis ensbetydende med kedelig eller sågar kødfri mad.

Spis inden for sæsonen

Hvis du gerne vil spise klimavenligt, handler det i stedet i langt højere grad om at være opmærksom på, hvor maden kommer fra. For eksempel er der rigtig mange af varerne i et typisk dansk supermarked, der er blevet fragtet dertil langvejsfra. Det betyder for eksempel, at en annannas har haft en lang og forurenende tur gennem meget af verden for at kunne lande på din tallerken. Æbler er dog også ofte fra udlandet, så snart der ikke er sæson ofr dem i Danmark, og sågar den danske gris, har næsten med garanti spist store mængder sydamerikanske sojabønner.

 

Vil du gerne være med til at spise mere klimavenligt i det henseende, så handler det altså om at være opmærksom på, hvor maden kommer fra. Prøv for eksempel at spise inden for sæsonen. Det vil altså sige, at når det er forår, så spiser du kun de madvarer, der naturligt gror i Danmark. På den måde sikrer du dig altid at få friske, lækre og danske råvarer til enhver tid, men samtidig støtter du ikke implicit en enormt forurenende industri.

Tænk på kødet

Vi kommer dog heller ikke uden om, at en klimavenlig kost også betyder mindre kød på tallerkenen. Hvis der er noget, der ikke er klimavenligt, så er det nemlig netop kødindustrien. Du behøver ikke blive veganer, men gennemsnitsdanskerens kødforbrug er i forvejen forvokset, i forhold til, hvad der var vanligt for bare 50 år siden. Skruer vi en smule ned for kødet, tyder meget på, at det vil være godt for både klimaet og vores egen sundhed.

 

Vil du gerne gøre lidt ekstra, kan du så bruge lidt flere penge på det kød, du så trodsalt spiser. Det kan være, at du investerer i en fritgående gris eller køber en kronhjort af en ven, der er jæger. I så fald skal de store mængder kød konserveres, og vil du gerne fortsætte i den traditionelle og klimavenlige boldgade, kunne det jo blandt andet ske ved at røge det. Du bør ret nemt kunne finde et rygeovn tilbud, og så er det ellers bare med at få røget noget kød. Det er nemlig slet ikke så svært, som mange tror. Når først man er blevet bidt af det, er der dog mange forskellige ting, man kan variere, så man får den helt rigtige smag. God smag og klimavenlighed kan nemlig sagtens kombineres.

 

 

Share.

Leave A Reply