Vælg nye hvidevarer med omhu – og skån miljøet bedst muligt

0

Det kan være nemt at falde for fristelsen, når der reklameres med billige hvidevarer fra de kendte mærker i tv, aviser og på nettet.

Især hvis hvidevarerne i hjemmet har nogle år på bagen eller det er nødvendigt med nye.

Hvad der er sparet i indkøb, er dog ikke altid sparet på den lange bane – og slet ikke i forhold til miljøbelastningen. Uanset om du kigger på hvidevarernes energiforbrug i selve deres leveperiode og i forbindelse med produktionen af den pågældende vaskemaskine, ovn eller tørretumbler.

Udskiftning eller reparation?

Det er ikke altid en udskiftning af defekte hvidevarer er det mest ideelle, set fra et miljømæssigt perspektiv. Jordens ressourcer af aluminium og jernmalm, der anvendes til fremstillingen af hvidevarer, er nemlig begrænset. Derudover er minedriften, som er nødvendig for at skaffe råstofferne, også ressourcekrævende.

Samtidig anslås det, at den CO2-udledning der sker i forbindelse med produktionen af en ny vaskemaskine langt overstiger den mængde, som den samme maskine kommer til at udlede i hele sin levetid.

Selvom udtjente hvidevarer kasseres på genbrugsstationer og materialerne genanvendes, sætter enhver ny maskine således et miljømæssigt aftryk. Derfor bør nyanskaffelse altid overvejes.

Med en reparation af dine defekte hvidevarer, kan du desuden spare penge her og nu. Til gengæld risikerer du, at der kort tid efter går noget andet i stykker, hvormed en udskiftning alligevel er påkrævet.

Skel derfor altid til maskinens alder, inden du tager den endelig beslutning om, hvorvidt du skal have nye hvidevarer eller ej.

Nye hvidevarers energiklasse er også væsentlig

En ting er den miljømæssige påvirkning i forbindelse med fremstillingen. En anden er miljøpåvirkningen i forbindelse med den daglige drift.

Ved meget gamle hvidevarer, som bruger meget strøm, vil det miljømæssige aftryk nemlig over relativt kort tid være så stort, at en ny maskine er det miljørigtigt bedste valg. Det kræver dog, at du vælger en model i en af de bedste energiklasser.

Hvidevarer – og andre elektriske apparater – er klassificeret ud fra, hvor meget energi de forbruger på et år. Den bedste kategori er A+++ og i den anden ende af skalaen findes energimærke G.

Det er ikke alle hvidevarer, der kan opnå A+++, men de hvidevarer der benyttes mest fås i højeste energiklasse. Det drejer sig f.eks. om køleskabe, frysere og vaskemaskiner.

Som udgangspunkt bør du – hvis du gerne vil skåne både miljøet og din pengepung –som minimum vælge hvidevarer i kategorien A++ når du skal købe nyt. På den måde sikrer du dig, at dine nye hvidevarer forbruger mindst mulig elektricitet.

Du finder et stort udvalg af A++-mærkede hvidevarer på Ting-til-hjemmet.dk i flere forskellige prisklasser.

Pris og kvalitet hænger ofte sammen

Man kan være heldig at finde et slagtilbud på en vaskemaskine i energiklasse A+++ med store besparelser.

Ofte er hvidevarer med god energimærkning dog blandt de dyreste i anskaffelse. Det skyldes først og fremmest, at opbygningen af maskinen er mere kompleks, når energiforbruget skal holdes nede – og således bliver prisen også højere.

Til gengæld betyder den højere pris i mange tilfælde også, at maskinen kan holde i flere år, fordi den er fremstillet af bedre materialer. Det samlede beløb der skal bruges på hvidevarer i hjemmet over en årrække – kombineret med de årlige energibesparelser der er på eksempelvis vaskemaskiner i bedste energiklasse – vil således sammenlagt være lavere. Dermed ender en dyrere maskine oftest med at være det billigste valg i længden.

Er du i tvivl om, hvilke hvidevarer der er de bedste til din husholdning, dit budget og dine ønsker om at tage hensyn til miljøet, findes der flere tests online, som kan hjælpe dig til at træffe det bedste valg.

Share.

Leave A Reply